| Print side |

Forside | Idrætten | Børn | Elite | Klubber | Aktiviteter | Resultater | Kontakt | Udgivelser | Film
 

RaceRunning International Camp & Cup 2019

 

Succesen fortsætter: Søndag den 7. juli byder Frederiksberg velkommen til over 110 atleter fra 17 lande til dette års RaceRunning Camp & Cup. Det er det største antal siden det første stævne løb af stablen for 22 år siden.

RaceRunning er i dag en internationalt anerkendt parasport-disciplin, med dedikerede atleter, trænere og officials verden over. Den danske opfindelse – løbecyklen RaceRunner – giver mulighed for at atleter med spasticitet og andre funktionsnedsættelser kan løbe og konkurrere på et atletikstadion. Idrætten begyndte i Danmark og er i dag spredt til ca. 30 lande i verden. Udover mange lande i Europa er sporten også i gang i Rusland, Australien, Saudi Arabien, Brasilien, Mexico, Canada og USA.

 

Arrangementet begynder den 7. juli. De første dage er en træningslejr og de sidste tre dage er et internationalt stævne. Stævnet er, sammen med den fælles træningslejr, et årligt højdepunkt for sporten, hvor atleter verden over samles og udvikler idrætten. Mange af atleterne har fået deres RaceRunner specielt tilpasset deres individuelle behov, og har under træningssamlinger som denne ideelle muligheder for deling af nye ideer og løsninger på hvordan man tilpasser idrætsredskabet til et specifikt handicap –  hvilket er essentielt for at optimere atleternes oplevelser og sportens udvikling.

 

Program

Hele arrangementet afholdes på Frederiksberg Stadion, Sønderjyllands Alle 6, 2000 Frederiksberg.

 

Onsdag den 10. juli kl. 15.00 Åbningsceremoni med indmarch. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune, Nikolaj Bøgh, holder åbningstalen.

 

Torsdag den 11. juli indledende heat 10.00 – 13.00 og finaler fra kl. 15.00 – 17.00

 

Fredag den 12. juli indledende heat 10.00 – 13.00 og finaler fra kl. 15.00 – 17.00

 

Lørdag den 13. juli indledende heat 10.00 – 13.00 og finaler fra kl. 15.00 – 17.00

 

Alle er velkommen til komme forbi og få en positiv oplevelse

 

Genveje

RR Camp logo 2019 web

Støtteforeningen for RaceRunning Danmark

RaceRunning Facebook International

CPISRA

RaceRunning in English

Sponsorer

Via Biler Logo

RaceRunning Danmark - msi@dhif.dk -Betty Nansens Allé 57, 2. tv., 2000 Frederiksberg - 4084 2457
  |  Har du nyheder til hjemmesiden, skriv til webmasteren - msi@parasport.dk  |  
Page in english