| Print side |

Forside | Idrætten | Børn | Elite | Klubber | Aktiviteter | Resultater | Kontakt | Udgivelser | Film

Foto

Mansoor Siddiqi, modtager af Frederiksberg Handicappris 2018
Mansoor Siddiqi, modtager af Frederiksberg Handicappris 2018
 

Mansoor Siddiqi og RaceRunning hædret med pris

Opdateret d. 03-12-2018

I dag modtog Mansoor Siddiqi Frederiksberg Handicappris 2018 for sit store arbejde med parasport og RaceRunning på Frederiksberg.

 

Frederiksberg Handicappris uddeles hvert år til en enkeltperson, forening eller virksomhed, der har gjort en særlig indsats til gavn for mennesker med handicap. Med den store ære følger også 10.000 kroner.

 

I år gik prisen til Mansoor Siddiqi, der har arbejdet utrætteligt med parasport og RaceRunning på Frederiksberg i en lang årrække.

 

Til RaceRunning.dk udtaler den glade prismodtager:


- Dette er ikke bare en pris til mig, men en pris til hele holdet i Parasport Frederiksberg. Prisen betyder meget for mig, da jeg er vokset op på Frederiksberg og har en stærk tilknytning til lokalområdet. Prispengene vil jeg derfor også give videre til klubben og dens arbejde med RaceRunning for børn.


Det har på alle måder været et godt år for RaceRunning med megen
anerkendelse og stor opmærksom. I januar modtog Connie Hansen og Mansoor Siddiqi således også Kulturministerens Parasportpris på hele 100.000 kroner – penge som de to prismodtagere var enige om at donere til arbejdet med at udbrede RaceRunning blandt børn og unge.

 

Den 1. januar 2018 blev RaceRunning desuden anerkendt som World Para Athletics disciplin. Idrætten tog dermed et stort skridt mod optagelse i IPC og er samtidig for første gang med ved EM i paraatletik i 2018.


Seneste Nyheder

Mansoor Siddiqi og RaceRunning hædret med pris
1500 m verdensrekord ved Greve Afslutningsstævne
RaceRunning fik en flot debut på den store scene
RaceRunning med til EM i Berlin
Guldregn i Spanien
 

Genveje

Tilmelding til FM – 15. september 2018 i Odense

Camp & Cup 2018

Box - RR Motionsløb 2017

Støtteforeningen for RaceRunning Danmark

RaceRunning Facebook International

CPISRA

RaceRunning in English

Sponsorer

Via Biler Logo

RaceRunning Danmark - msi@dhif.dk -Betty Nansens Allé 57, 2. tv., 2000 Frederiksberg - 4084 2457
  |  Har du nyheder til hjemmesiden, skriv til webmasteren - msi@parasport.dk  |  
Page in english