| Print side |

Forside | Idrætten | Børn | Elite | Klubber | Aktiviteter | Resultater | Kontakt | Udgivelser | Film

Foto

Arran Keith fra Australien på vej i mål på 100 m distancen
Arran Keith fra Australien på vej i mål på 100 m distancen
 

En succesfuldt 22. RaceRunners Camp & Cup – med 18 verdensrekorder

Opdateret d. 15-07-2018

81 atleter repræsenterende 11 lande har fra den 8.-15. juli, været samles på Frederiksberg Stadion.

De første tre dag blev der afviklet en RaceRunners Camp som er en international træningssamling der afvikles fra mandag til onsdag. I disse dage er der fællestræning og videndeling mellem trænerne fra de deltagende nationer.

 

RaceRunners Camp & Cup, er et så stort ”hit”, at man kommer fra hele verden for at deltage, selv en atlet fra Australien og træner fra Mexico var repræsenteret. Dette er vi selvfølgelig glade for, og gøre vores ypperste for at lære fra os, så nye deltagere og nationer, kan få vores erfaring med tilbage, som de så kan bygge videre på, på nationalt plan, og på den måde udbrede RaceRunning-idrætten til hele verden.

 

Træneruddannelse:

for første gang blev der samtidig med campen afviklet et trænerkursus i RaceRunning der deltog tre trænere der alle fik meget med hjem til deres hjemlande Norge, Færøerne og Mexico.

Det var en succes som der vil blive arbejdet videre med.

 

Torsdag den 12. juli begyndte selve stævnet RaceRunner Cup med en flot åbningsceremoni.

Åbningstalen blev igen i år afholdt på forbilledligt vis af Nick Elsass der er formand for Elsassfonden. Elsassfonden har igennem alle åerne været den væsentligste økonomiske støtte for RaceRunningens udvikling. Der skal også lyde en stor tak til Frederiksberg Idræts Union og Frederiksberg Kommunen for altid at være positiv over for dette tilbagevendende arrangement.

 

Ved Stævnet var Danmark repræsenteret med 32 atleter Sverige var den næst største nation med 31 atleter, Norge havde 8 atleter med, Polen 3 atleter, Holland og Færøerne har hver 2 atleter, USA, Rusland, Spanien, Scotland og Australien har hver 1 atlet.

Deltagerantallet er absolut tilfredsstillende udtaler Camp-koordinator og Cheflandstræner Mansoor Siddiq.

 

Mange unge med i år:

Australien var med for første gang.  Den 9-årige Arran Keith fra Sydney repræsenterede Australien på fornemste vis. Der var en stor supportgruppe Team Keith bestående af seks medlemmer fra Australien da Arrans far har skotske rødder var der også stor støtte fra Skotland, familien synes at København er en ualmindeligt dejlig by. Familieferien fortsætter til Billund, Silkeborg og Århus inden turen går down under igen.

 

Arran blev før stævnet klassificeret ind i gruppen RR2 som er den klasse med de næst største handicap. I den klasse møder han to andre unge drenge Colin van Tricht, Holland der er 12 år, Hannibal Cederberg, Frederiksberg der er 11 år.  

 

Hæder til Mansoor og Connie:

I januar 2018 modtog Mansoor Siddiqi og Connie Hansen, Kulturministerens Parasportspris for deres utrættelige indsats med at udvikle og udbrede RaceRunning. Et arbejde der har stået på mere end 26 år. Prisen har de fortjent idet netop 2017 vil blive husket i RaceRunning-historien. Få måneder efter et rekordstort VM i RaceRunning var blevet afviklet på Frederiksberg Stadion meddelte den Internationale Paralympiske Komité (IPC), at løbedisciplinen RaceRunning fra 1. januar 2018 er optaget i World Para Athletics. Dermed er RaceRunning for første gang i historien med som medaljedisciplin ved sommerens EM i para-atletik. EM i para-atletik bliver afviklet i Berlin i dagene fra den 20.-26. august.

 

Det Sportslige

Der venter to internationale stævner for de bedste RaceRunner i august 2018. Derfor var stævnet på Frederiksberg et pejlemærke på hvor formen er. Landstræner Leif Nielsen er meget tilfreds med det han har set og forventer gode resultater fra atleterne ved de to kommende mesterskaber. Han fremhæver en dobbeltsejr i damernes 200m i klasse RR3 og at samme gruppe tog de tre første pladser på den dobbelte distance 400m. Det næste internationale arrangement i RaceRunning er:

 

CPISRA World Games i dagene 5.-12. august i Sanct Cugat i Spanien

 

Følgende atleter er udtaget til CPISRA World Games, CPISRA er verdensorganisationen for atleter med CP.:

  • Andrea Stokholm Overgaard, RR3, Frederiksberg
  • Jacob Birkbak, RR1, Strandby
  • Nikolaj Overgaard Christensen, RR1, Struer
  • Lasse Kromann, RR2, Odense
  • Manja Simone Lundgaard Hansen, RR3, Skanderborg
  • Thea Berggren Jørgensen, RR3, Lejre

Herefter følger EM i atletik i dagene 19.-26. august i Berlin, under World Para Athletics

 

Følgende RaceRunner atleter er udtaget til EM i Berlin:

  • Nikolaj Overgaard Christensen, RR1, Struer
  • Lasse Kromann, RR2, Odense
  • Karla E Risum, RR2, Mårslet
  • Manja Simone Lundgaard Hansen, RR3, Skanderborg
  • Thea Berggren Jørgensen, RR3, Lejre

Da det er første gang at RaceRunning er med til IPC EM i Berlin er RaceRunning kun med på 100m distancen.

 

Verdensrekorder/fremtiden

Ved stævnet blev der sat 18 verdensrekorder, hvilke vi selvfølgelig glade for, særligt når det er en dansker der vinder en rekord tilbage som for en stund var tabt til en anden nation. Vores mål er at udbrede sporten. Vi har fokus på at rekrutterer flere deltager – særligt dem med de største handicap. Vi har både 60m og 40m løb - det har vi for at sikre os at der er gode oplevelser til alle.

Vi skal have flere distancer med ved IPC stævnerne og målet er at RaceRunningsporten er med som disciplin ved de Paralympiske Lege – om der så går 10 eller 14 år så giver vi ikke op udtaler Mansoor Siddiqi.

 

Følg med på Facebook https://www.facebook.com/RaceRunning/

 




Seneste Nyheder

RaceRunning med til EM i Berlin
Guldregn i Spanien
Syv danske atleter på vej til CPISRA World Games
En succesfuldt 22. RaceRunners Camp & Cup – med 18 verdensrekorder
Det 22. RaceRunners Camp & Cup afvikles på Frederiksberg fra den 8.-15. juli
 

Genveje

Tilmelding til FM – 15. september 2018 i Odense

Camp & Cup 2018

Box - RR Motionsløb 2017

Støtteforeningen for RaceRunning Danmark

RaceRunning Facebook International

CPISRA

RaceRunning in English

Sponsorer

Via Biler Logo

RaceRunning Danmark - msi@dhif.dk -Betty Nansens Allé 57, 2. tv., 2000 Frederiksberg - 4084 2457
  |  Har du nyheder til hjemmesiden, skriv til webmasteren - racerunningweb@gmail.com  |  
Page in english