| Print side |

Forside | Idrætten | Børn | Elite | Klubber | Aktiviteter | Resultater | Kontakt | Udgivelser | Film

Foto

Dorthe Mortensen fejrer sin halvmaraton
Dorthe Mortensen fejrer sin halvmaraton
 

RaceRunning gav mig livskvalitet

Opdateret d. 14-12-2017

Dorthe Mortensen havde en drøm om at gennemføre en halvmaraton, men i 2008 kom hun til skade på sit arbejde. Heldigvis opdagede hun RaceRunning. Og i 2017 opnåede hun endelig drømmen om en halvmaraton – på en RaceRunner.

 

Af Dorthe Mortensen

 

Jeg har altid holdt af at løbe. At stå tidligt op, løbe og få fornyet sin energi. Det var i mange år vigtigt for min livskvalitet. Mit største ønske var at løbe en halvmaraton. Drømmen blev kun mere og mere tillokkende, og jeg påbegyndte træningen.

 

Kom til skade

Jeg nåede dog ikke mit mål. Den 13. august 2008 kom jeg nemlig til skade på mit arbejde. Jeg blev kørt ned af en pige i kørestol. Hendes fodstøtte kappede uheldigvis mine nerver i foden over. Jeg fik at vide, at jeg ikke ville komme til at gå igen, og at jeg ikke ville komme til at arbejde som pædagog igen, hvilket var frygtelig hårdt at høre.

 

Jeg brændte for mit arbejde, og jeg kunne kun fokusere på den førlighed, jeg havde mistet. Jeg tænkte, det skulle blive løgn, så jeg trænede og trænede. Det var en lang og hård kamp. Endelig kunne jeg gå, usikkert og med manglende balance. Jeg kom tilbage i arbejde, men jeg var ikke rigtig glad. Jeg savnede at løbe, og min balance var fortsat meget dårlig.

 

The Back to Life Project og RaceRunning

Gennem noget frivillig arbejde var jeg så heldig at møde Mikkel Salling Holmgaard, stifteren af The Back to Life Project. Jeg kom med i projektet og trænede nu i vand. Jeg trænede balance og løb i vandet. Efter 9 måneder kunne jeg stå på et ben og på tæer. Så gjaldt det løb. Jeg ville så gerne løbe på land også.

 

Mikkel talte med de frivillige fysioterapeuter på projektet, om der kunne laves et specielt stativ, eller noget der kunne holde mig og sikre, at jeg ikke faldt. Pludselig kom han i tanke om, at han havde set en RaceRunner igennem et samarbejde med handicapforeningen i Aalborg. En trehjulet løbecykel. Mikkel tog kontakt til klubben, og jeg blev taget godt imod. Det var fantastisk at se, hvordan folk med forskellige handicaps, hovedsalig cerebral parese, med den specialbyggede RaceRunner var i stand til at løbe og deltage i forskellige konkurrencer.

 

Jeg trænede der et års tid og nød at have muligheden for at løbe. Jeg fik så meget livskvalitet tilbage, når jeg trænede på RaceRunneren. Jeg ville dog gerne kunne træne hjemme og ikke skulle køre 50 km hver gang, så Mikkel lejede en RaceRunner til mig.

 

Halvmaraton

Min drøm om et halvmaraton dukkede frem igen, og Mikkel og jeg satte en dato. Mikkel sørgede for, at der kom en masse og heppede og bakkede mig op, selvom der var regnvejr og ret koldt. Den 7. oktober 2017 løb jeg en halvmaraton på RaceRunneren. Jeg har ikke ord, der kan beskrive den fantastiske følelse, jeg fik i maven, da jeg løb over målstregen.

 

Takket være et menneske med stor tanke for andre samt en fantastisk opfindelse, en RaceRunner, fik jeg opfyldt mit største ønske, og kan nu alt som før ulykken. Jeg er bestemt ikke færdig med at løbe halvmaraton, og vil da på sigt gerne løbe en maraton. Det er dog fortsat kun muligt på en RaceRunner, men det er også helt fint med mig.

 

Jeg er dybt taknemmelig for alt hjælp og støtte, jeg har fået igennem forløbet. Jeg har lært ikke at give op, for der er altid en løsning rundt om hjørnet. Og så synes mit barnebarn i øvrigt, at det er fantastisk at løbe på løbecykel sammen med sin mormor.


Seneste Nyheder

RaceRunning med til EM i Berlin
Guldregn i Spanien
Syv danske atleter på vej til CPISRA World Games
En succesfuldt 22. RaceRunners Camp & Cup – med 18 verdensrekorder
Det 22. RaceRunners Camp & Cup afvikles på Frederiksberg fra den 8.-15. juli
 

Genveje

Tilmelding til FM – 15. september 2018 i Odense

Camp & Cup 2018

Box - RR Motionsløb 2017

Støtteforeningen for RaceRunning Danmark

RaceRunning Facebook International

CPISRA

RaceRunning in English

Sponsorer

Via Biler Logo

RaceRunning Danmark - msi@dhif.dk -Betty Nansens Allé 57, 2. tv., 2000 Frederiksberg - 4084 2457
  |  Har du nyheder til hjemmesiden, skriv til webmasteren - racerunningweb@gmail.com  |  
Page in english